0
0,00 DKK
69 15 73 16 Man-tor kl. 08.30-16
Fre 09.00-15.30
Chat med os Man-tor kl. 08.30-16
Fre 09.00-15.30
  • DK's mest tilfredse kunder
  • DK's største udvalg
  • 30 dages returret
  • DK's bedste priser
  • 1. Vælg dækstørrelse
    • 1. Bredde
    • 2. Profil
    • 3. Diameter
    • 2. Vælg egenskaber
    • Producent
    • Dæktype
  • 3. Søgeresultat
    Vi har fundet ? dæk til dig

Vinterdæk - Lovkrav og regler

Regler for vinterkørsel i Danmark

Der er intet lovkrav eller regler for vinterdæk i Danmark.
Skal du derimod uden for Danmark, er det vigtigt du kender de forskellige landes regler. Her er der særlige regler for vinterdæk og pigdæk.

  • DK flag

    Danmark

    Det er som sagt ikke et lovkrav at der er monteret vinterdæk på personbiler eller varebiler.
    Vi anbefaler dog alle får monteret vinterdæk når vejbane temperaturen ligger på max 7 grader.

    Person-/Varebiler: Når der er monteret vinterdæk på personbiler eller varebiler, skal det være på alle 4 hjul med en minimums mønsterdybde på 1,6mm. Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april. Hvis monteret skal det være på alle hjul.

    Lastbiler: Når der er monteret vinterdæk på lastbiler, skal det være alle hjul på samme aksel med en minimums mønsterdybde på 1,0mm. Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april. Hvis monteret skal det være på hele vogntoget.

  • SE flag

    Sverige

    Person-/Varebiler: Vinterdæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.) i perioden fra 1. december til 31. marts. Dette gælder også trailer/campingvogn.

    Dækkene skal have vinter-egenskaber, have M+S mærkning, og være godkendt på den såkaldte ”STRO-liste”. Du finder listen på www.stro.dk.

    Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis monteret skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk.

    Lastbiler: Vinterdæk fra lovpligtige på trækkende aksler fra 1. december til 31. marts ved kørsel i vintervejr (slud, sjap islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Dækkene skal være grov mønstret med M+S mærkning.

    Mindste tilladte mønsterdybde på trækkende køretøj er 5 mm i samme periode i vintervejr. For trailer/hænger er mindste tilladte mønsterdybde 1,6 mm.

    Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis monteret skal det være på alle hjul. Hvis pigdæk er monteret på trækker, skal pigdæk også være monteret på trailer. Pigdæk må gerne være monteret på trailer, selvom trækker er uden pigdæk.

  • DE flag

    Tyskland

    Person-/Varebiler: Vinterdæk med snefnug-symbol (3PMSF) er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.).

    Dæk som alene har M+S mærkning må anvendes indtil 30. september 2024, såfremt de er produceret inden 31. december 2017 (DOT 5217).Dæk produceret efter 31. december 2017 skal være mærket med snefnug-symbol.

    Der er ingen regler om vinterdæk på trailer/campingvogn. Hvis vinterdækkenes hastighedsgodkendelse er lavere end bilens oplyste tophastighed, gælder særlige regler.

    Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm (vinterdæk med under 4 mm kan betragtes som sommerdæk i visse områder). Pigdæk er ikke tilladt.

    Lastbiler: Vinterdæk med snefnug-symbol (3PMSF) er lovpligtige på trækkende aksler i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.).

    Dæk som alene har M+S mærkning må anvendes indtil 30. september 2024, såfremt de er produceret inden 31. december 2017 (DOT 5217). Dæk produceret efter 31. december 2017 skal være mærket med snefnug-symbol.

    Indtil 1. juli 2020 er der ingen krav om vinterdæk på styrende aksler. Det er muligt, at kravet til vinterdæk på styrende aksler træder i kraft tidligere end 1. juli 2020. Fra 1. juli 2020 er vinterdæk med snefnug-symbol lovpligtige på styrende aksler i vinterføre (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.).

    Der er ingen regler om vinterdæk på trailer/hænger. Mindste tilladte mønsterdybde er 1,6 mm. Pigdæk er ikke tilladt.

  • NO flag

    Norge

    Person-/Varebiler: Loven siger, at et køretøj må ikke bruges uden, at det er sikret tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret, om nødvendigt ved brug af vinterdæk med eller uden pigge, snekæder eller lignende.

    I praksis er vinterdæk derfor lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim etc.). Mindste tilladte mønsterdybde er 3 mm i perioden fra 1. november til mandag efter 2. påskedag (i Nordnorge dog fra 15. oktober til 30. april).

    Alle dæk på køretøjet skal have samme egenskaber (være samme type). Pigdæk og snekæder må normalt ikke anvendes uden for ovennævnte periode med mindre vejret gør det nødvendigt.

    Lastbiler: Vinterdæk er lovpligtige på samtlige aksler på hele vogntoget i perioden fra 15. november til 31. marts. Mindste tilladte mønsterdybde er 5 mm i perioden fra 1. november til mandag efter 2. påskedag (dog fra 15. oktober til 30. april i Nordland, Troms og Finnmark).

    Dette gælder hele vogntoget. Snekæder skal medbringes, såfremt der er eller forventes vinterføre. Antallet af kæder afhænger af køretøjets størrelse - se www.vegvesen.no for nærmere detaljer.

    Pigdæk er tilladt i samme periode, som der kræves 5 mm mønsterdybde, og skal være monteret på alle hjul på samme aksel, dog er det ved tvillingmontering tilstrækkeligt at blot et hjul har pigdæk.

  • FI flag

    Finland

    M+S mærkede dæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige 1/12 – 28/2. Pigdæk er tilladt 1/11 – 31/3 eller mandag efter påske hvis det er senere.

  • CH flag

    Schweiz

    Vinterdæk er ikke lovpligtige, men vinterdæk med mindst 4 mm mønsterdybde kan påkræves ved kørsel i sne. Pigdæk er tilladt 1/11 – 30/4 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed. Pigdæk kan være forbudt på visse strækninger.

  • AT flag

    Østrig

    Vinterdæk er lovpligtige 1/11 – 15/4 i vintervejr (*). Pigdæk er tilladt 1/10 – 31/5 med særlig mærkat i rude og reduceret hastighed på visse strækninger.

  • FR flag

    Frankring

    Vinterdæk er ikke lovpligtige, men kan være påbudt ved skiltning. Snekæder kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er tilladt fra lørdagen inden 11/11 til sidste søndag i marts. Maks. hastighed med pigdæk er 90 km/t.

  • IT flag

    Italien

    Vinterdæk og snekæder kan være påbudt i visse områder. Pigdæk er tilladt 15/11 – 15/3. I perioden 15/3 – 15/11 er det kun tilladt at køre med M+S mærkede dæk med hastighedskode ”R” eller højere som passer til bilens tophastighed.

  • NL flag

    Holland

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk og snekæder er forbudt.

  • BE flag

    Belgien

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt 15/11 – 31/3 med særlig mærkat i rude. I perioden 1/4 – 30/10 er det kun tilladt at køre med vinterdæk med hastighedskode som passer til bilens tophastighed.

  • LU flag

    Luxembourg

    Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (*). Pigdæk er tilladt 1/12 – 31/3 med reduceret hastighed på visse strækninger.

  • PL flag

    Polen

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

  • CZ flag

    Tjekkiet

    Vinterdæk er ikke lovpligtige, men kan være påbudt ved skiltning. Pigdæk er forbudt.

  • HU flag

    Ungarn

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

  • SI flag

    Slovenien

    Vinterdæk med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr (*) i perioden 15/11 – 15/3. Pigdæk er forbudt.

  • ES flag

    Spanien

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt ved kørsel i sne eller på is 15/11 – 31/3.

  • PT flag

    Portugal

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er forbudt.

  • GB flag

    Storbritannien

    Vinterdæk er ikke lovpligtige. Pigdæk er tilladt ved kørsel i sne eller på is.

  • IE flag

    Irland

    Vinterdæk er ikke lovpligtige.

  • IS flag

    Island

    Vinterdæk er lovpligtige 1/11 – 14/4 i vintervejr (*).

(*) Slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim osv.

Copyright © 2017 NAVO Group ApS - All Rights Reserved Privacy | Terms